Nøglen til vedvarende eventyr på hjul

Tilmeld dig kørekort til bil eller MC

Kørekort til personbil (kategori B)

Kørekort lovpakke indeholder alt det obligatoriske lovpligtige

Når du vælger os som din køreskole, kan du være helt sikker på, at der ikke er nogen skjulte gebyrer.

Kørekort
V.I.P. På 6 uger
13,800 Kr.
  • 29 lektioner teori
  • 4 lektioner kravlegård
  • 4 lektioner køreteknisk anlæg
  • 16 lektioner i skolevogn
  • Leje af skolevogn til praktisk prøve
  • Adgang til online teoriprøver
  • Fri drikkevarer fra køleskabet til teoriundervisning
Lovpakke +

Læs meget mere om kørekort til bil

HVORNÅR HAR JEG MIT KØREKORT

Lovpakken tager 6 uger at gennemføre hos Dalls Køreskole, dvs. at du lovligt kan gå til teoriprøve og praktiskprøve efter 6. uge. Om du er klar efter 6. uger vil afhænge af dine færdigheder i teori og praktisk kørsel.

KTA (KØRETEKNISK ANLÆG)

KTA er en del af lovpakken, og der skal gemmenføres
4 lektioner á 45 minutters varighed.

Vi benytter os primært af Aalborg køretekniskanlæg i Nørresundby eller i Støvring.

På KTA skal du gennemføre forskellige øvelser med forskellig fart. Øvelserne sigter ikke mod at tilskynde dig til at køre hurtigere eller mindre forsigtigt, end du ellers ville have gjort, men at give dig indsigt i hastighedens afgørende betydning for, om en afværgemanøvre eksempelvis kan gennemføres. Du vil endvidere opnå indsigt i bilens reaktioner i kritiske situationer, således at panikreaktioner undgås.

Kørelæreren må være ansvarlig for højst 6 biler samtidig.

FØRSTEHJÆLP

Når du tager kørekort, skal du gennemføre et 8 timers kursus i færdselsrelateret førstehjælp – Det gælder både for kørekort til knallert, bil, motorcykel og traktor.

Vi har en førstehjælpsinstruktør tilknyttet køreskolen. Førstehjælpskurset koster 600 kr. og afvikles på én dag enten en lørdag eller søndag.

Førstehjælpskurset er ikke inkluderet i lovpakkens pris, da en del elever allerede har et bevis fra evt. uddannelsesforløb på Teknisk Skole eller andet.

Kontakt os, og vi kan undersøge, om du allerede har et gyldigt bevis, som er færdselsrelateret.

PRØVEGEBYR TIL FSTYR

Du skal betale et gebyr på 1.000 kr. (2023) for at gå op til teoriprøven og den praktiske prøve. 

Gebyret dækker både den teoretiske og den praktiske køreprøve. Hvis du ikke består enten den teoretiske eller den praktiske prøve, skal der betales et nyt gebyr ved berammelsen af en ny prøve.

Du modtager prøvegebyret i din e-boks kort tid efter holdstart.

17-ÅRIGE

Du kan begynde at tage kørekort til almindelig bil, når du er fyldt 16 år og 9 måneder, og du kan tidligst få udstedt dit kørekort, når du er fyldt 17 år.

Når du tager kørekort som 17-årig, er der særlige regler, du skal opfylde for at få kørekortet.

Det er i kommunens borgerservice, eller hos en kørelærer, du skal henvende dig, når du skal ansøge om at få kørekortet. Dine forældre skal give samtykke til, at du kan få udstedt kørekort til kategori B (bil, lille knallert og traktor- og motorredskab). Du skal derfor aflevere en underskrevet samtykkeerklæring fra dine forældre, når du indleverer ansøgningen.

Samtykkeerklæring for kørekort til 17-årige

HVAD ER EN KØREPRØVE

Køreprøven opdeles i en teoriprøve og en praktisk prøve. Teoriprøven skal være bestået, før man går op til den praktiske prøve.

TEORIPRØVEN

Teoriprøven afholdes af Færdselsstyrelsen på Sofievej 61 (Vejgaard), 9000 Aalborg, bygning 1A (AMU Nordjylland).

I nogle tilfælde benytter vi os af andre prøvesteder.

Du skal møde senest 15 min. før prøvens start.

Prøvelokalet lukkes ved fastsat mødetid. Ansøgere, der møder for sent, og efter at prøven er begyndt, kan ikke få adgang til prøvelokalet, og skal beramme ny prøve mod betaling.

Prøven er skriftlig og gennemføres ved forevisning af en tilfældigt udvalgt serie blandt FSTYR godkendte teoriprøvesæt med indtalte spørgsmål og svarmuligheder samt tilhørende afkrydsningsskema til besvarelse.

Udad 25 spørgsmål skal du svare rigtig på 80%, altså maks 5 fejl for at bestå.

Prøven har normalt en varighed på ca. en halv time. dog skal du afsætte en time i alt.

Ved teoriprøven skal du medbringe:

“Ansøgningen om kørekort” i behørig udfyldt stand.

Kørelærerens eksemplar af lektionsplanen i behørigt udfyldt stand.

Legitimation:

Eventuelt tidligere udstedt kørekort (EU-model (kreditkort-typen) eller Gyldigt pas. HUSK AT TJEKKE UDLØBSDATO.

Er du ikke i besiddelse af tidligere udstedt kørekort eller gyldigt pas, jf. ovenstående, skal forevises original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation samt billedlegitimation

Hvis personnummer eller fødselsdato og fødested ikke tydeligt fremgår af passet eller kørekortet, skal der tillige forevises et legitimationspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf personnummer eller navn og fødested tydeligt fremgår

Hvis der er skiftet navn, og dette navn ikke fremgår af ovenfor nævnte dokumenter, skal navneændringen dokumenteres ved forevisning af vielsesattest, navnebevis eller dokumentation for anmeldelse til vielsesmyndigheden eller folkeregistret.

KØRELÆREREN

Din kørelærer er særligt godkendt bil og motorcykel kørelærer Kasper Dall.

Som særligt godkendt kørelærer har Kasper Dall dermed også erfaringen og fagligheden til at uddanne andre til kørelærer.

BETALING

Når du tilmelder dig et kørekort hold vil du senest 14 dage før holdstart modtage en velkomstmail samt faktura. Denne skal være betalt inden holdstart, og fungerer således også som endelig tilmelding.

Betaling er i én rate.

FORPLEJNING

Drikkevarer er inkluderet i kørekortprisen.

EKSTRA LEKTIONER

Hos Dalls Køreskole har vi mange elever, der består deres køreprøve efter at have gennemført lovpakken. Nogle køreelever har dog brug for flere timer for at blive en sikker bilist eller tryg nok til at gå op til en teori- eller køreprøve. Er dette tilfældet for dig, vil dit forløb strække sig udover de seks uger.

Pris på en ekstra lektion á 45 minutters varighed. Gælden fra 1-1-2023.

Hverdag: 625 kr. inkl. moms.

Weekend: 700 kr. inkl. moms. 

KRAVLEGÅRD

Kravlegård er en del af lovpakken, og der skal gemmenføres 4 lektioner á 45 minutters varighed. Vi benytter os primært af Aalborg køretekniskanlæg i Nørresundby eller i støvring.
Det er her du selv skal køre bil første gang på et lukkede område.

Der må på kravlegård højst undervises 3 elever pr. kørelærer. I har hver især en bil.

KOM I FORNUFTIGT FODTØJ!

Uddrag af øvelser som skal gennemføres:

  • Start, gearbetjening, igangsætning og bremsning.
  • Igangsætning på hældende vej.
  • Kørsel i 8-tal.
  • Forlæns og baglæns kørsel med målbremsning.
  • Bedømmelse af bilens længde.
  • Baglæns kørsel med svingning.
  • Forlæns og baglæns slalom.

Og meget mere..

Som udgangspunkt skal du kun på kravlegård én gang. Meget sjældent har vi oplevet, at en elev har “dumpet” kravlegård.

LÆGEERKLÆRING

Kørekortattest. Den godkendte lægeattest til kørekort hedder officielt “Blanket til helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort” og benævnes også “Kørekortattesten” eller “Motorattesten”.

Hvis der er sygdomme eller handicap, skal lægen beskrive disse nærmere.

Får du stærk smertestillende medicin, medicin mod ADHD eller anden bevidsthedspåvirkende medicin, gør da venligst køreskolen opmærksom herpå.

Dette fordi din lægeerklæring i disse tilfælde skal sendes til embedslægen, hvilket medfører øget behandlingstid, hvorved dit forløb bliver lidt anderledes end ellers.

Du bedes medbringe kørekortattest samt pasfoto ved fremmøde, første teoriaften.

VIGTIGT!!! DU MÅ IKKE ÅBNE KONVELUTTEN MED KØREKORTATTESTEN, SOM DU FÅR MED FRA LÆGEN, DA DEN SKAL FORBLIVE FORSEJLET…

PASFOTO

Pasfoto skal medbringes sammen med lægeerklæring første teoriaften.

FRAVÆR OG SYGDOM

Fravær:
Grundet andet fravær end sygdom skal du melde afbud senest kl. 12:00 dagen før praktisk lektion.

Sygdom:
Vi kan alle blive syge, dog skal du melde afbud til praktisk lektion senest kl. 08:00 på lektionsdagen.

Afbestiller du ikke din kørsel rettidig, faktureres den aftalte lektion alligevel.

PRAKTISK PRØVE

Når du har bestået din teoriprøve kan du gå til praktisk prøve, såfremt dine kørefærdigheder er tilstrækkelige hertil.
Lige inden den praktiske prøve starter, kører vi  en lektion á 45 min varighed som opvarmning.

Skolevong:

Du vil gennemføre køreprøven i den skolevogn du er vandt til at køre i denne gang dog uden skoleskilt.

Varighed:

Den kørselstid, der afsættes til bedømmelse af ansøgerens færdigheder og adfærd i trafikken, må ikke være under 25 minutter ved den praktiske prøve til kategori B

Ud over kørselstiden skal der afsættes tid til kontrol af ansøgerens identitet, oplysning om prøvens forløb, kontrol af køretøjets udstyr, gennemførelse af baglænskørsel, evaluering af prøveforløbet mv. Prøvetiden kan om nødvendigt forlænges og kan afbrydes, hvis ansøgerens kørefærdighed er meget ringe.

Du skal forvente at hele prøven alt inkl. tager en time.

Ansvar:

Under prøven anses ansøgeren som bilens fører med deraf følgende ansvar og forpligtelser.

Kontrolprøven:

Færdighed i kontrol af bilens lovpligtige udstyr indgår som led i den praktiske prøve. Under kontrollen skal ansøgeren, uden brug af værktøj, undersøge og tage stilling til, om de dele, der undersøges, opfylder lovkravene, herunder kunne forklare, hvordan kontrollen udføres.
Den sagkyndig vil stille dig 3-4 spørgsmål omkring bilens udstyr som du skal kontrollere. Der er i alt 22 mulige spørgsmål omkring kontrol af bilens udstyr.

Manøvreprøven:

Mindst 2 af følgende manøvrer altid indgå i den praktiske prøve:

  • Bakke ligeud eller bakke højre rundt om et hjørne og samtidig blive i egen vognbane.
  • Foretage en vending ved at køre frem og bakke. (tre-punktsvending).
  • Parkere køretøjet og forlade en parkeringsplads (parallel eller vinkelret ved at bakke eller køre frem, såvel på jævn som på stigende og faldende vej).
  • Foretage præcis opbremsning.

Ved praktisk prøve skal du medbringe:

Du skal medbringe det samme som ved teoriprøven

Bedømmelse af prøven:

Enkelte mindre alvorlige fejl kan ikke i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke-bestået, idet ansøgerens kørsel skal vurderes som helhed.

Resultatet af prøven skal meddeles straks efter prøvens afslutning. Ansøgere, der ikke har bestået, skal have oplyst, hvilke færdighedskrav i undervisningsplanen der ikke er tilfredsstillende opfyldt.